Belægningen.

To problemer: skarpe kanter fra stenene/aggregatet, og blotlagt bindemiddel hvor aggregatet er slidt væk (stentab). Det blotlagte bindemiddel har mindre friktion, som øger sandsynligheden for fald. De skarpe sten giver dybe sår, ikke overfladiske skrammer.

Generel dårlig stand dokumenteret langs hele stien. Både nord og syd for Vesterlundvej og helt frem til skolen.

Hvor hårdt overfladen river i huden. Et laboratoriestudie fra Deakin University / Department of Transport Victoria (2022) målte at den slags ru asfalt vi har her slider 4,5 gange mere end almindelig asfalt.

Vedligeholdelsen. Et DTU-registerstudie (Myhrmann et al., Accident Analysis & Prevention 2021) baseret på tusindvis af politiregistrerede cykelulykker over flere år finder at vedligeholdelsen af cykelstien i sig selv påvirker hvor alvorlige skader bliver, når cyklister vælter.

Heling og varigt ar. Et britisk børneafdelingsstudie (Chipp et al., Burns & Trauma 2017) viser at risikoen for forhøjede ar stiger med 13,8 % for hver ekstra dag heling tager — fra 0 % ved heling under 8 dage til 56 % ved heling over 21 dage. Grovere overflade giver dybere skader, der tager længere at hele.

Bakkens rolle. Et stort cykelulykkesstudie (Cripton et al., BMJ Open 2015) finder at nedadgående bakker, uafhængigt af andre faktorer, øger sandsynligheden for at en cyklists skade kræver ambulancetransport. Studiet anbefaler at begrænse hældninger på cykelstier.

Permanent pigmentering ved groft aggregat. Når grus eller stenpartikler trænges ind i huden ved et slid-fald, kan det give permanent pigmentering hvis ikke partiklerne fjernes kirurgisk i tide. Det er en anerkendt klinisk diagnose kaldet traumatisk tatovering (VisualDx, klinisk opslagsværk). Skadetypen opstår ved fald på groft aggregat — ikke på glat asfalt.

Hjelm dækker en anden skadetype. Et registerstudie fra Odense Universitetshospital (Larsen et al., Danish Medical Journal 2020) fulgte 13.294 børn 6-14 år: da hjelmandelen steg fra 0 til 50 %, faldt alvorlige hovedskader med 50 %, mens ansigtskvæstelser, knoglefrakturer og rygskader forblev uændret. Standard cykelhjelm (EN 1078) testes desuden kun ved lineære stød, ikke ved de rotationskræfter der ifølge biomekanisk forskning er den primære skademekanisme ved slide-fald (Abayazid et al., 2021). Hjelm og belægning er to uafhængige lag, der adresserer forskellige skadetyper.

Silkeborg Kommune skriver i sin Cykelhandlingsplan 2023 at den vil "arbejde for at få bedre stibelægning". Det er kommunens egen vedtagne formulering.

Kommunens egen statusmåling viser at tilfredsheden med vedligehold af cykelfaciliteter er faldet fra 38 % (2011) til 26 % (2022) — mod planens mål på 40 %.

Indsatstypen findes i planen og er gennemført andre steder inden for samme periode: nyt asfalt på Balle Kirkevej som afsluttet tiltag, og planlagte sti-forbedringer ved Frisholm og Thorning Skole.

På Virklund Skoles plan-side er hverken belægning eller sti-forbedring nævnt.

• Lov · Folketinget

  Vejlovens § 8, stk. 1 pålægger kommunen at holde sine offentlige stier i den stand som trafikkens art og størrelse kræver. Det er ikke vejledning, men lovbestemt pligt.

• Vejregel · Vejdirektoratet

  Håndbogen Bæredygtige cykelstier for færre penge (2020) angiver asfaltbeton (AB) eller porøs asfalt (PA) som typiske slidlag på cykelstier. Overfladebehandling (OB) nævnes ikke som anbefalet eller typisk løsning i nogen gennemgået vejregel. Vejreglerne klassificerer desuden eksplicit stentab fra OB som registrerbar skadetype med konsekvensen hurtigere nedbrydning af belægningsoverfladen og evt. reduceret friktion.

• Vejregel · Vejdirektoratet

  Håndbog for drift af veje og stier sætter en vejmyndigheds egne retningslinjer som målestok for vedligeholdelsen og anbefaler at skader der kan nedsætte færdselssikkerheden udbedres straks. Samme håndbog regner skoleveje som en kategori med forhøjet servicebehov.

• Vurdering

  Der findes ikke et direkte forbud mod OB på cykelstier. Argumentet er ikke at belægningen er ulovlig, men at den ikke er vejregelkonform til en skolevej, og at vejreglerne selv peger på asfaltbeton eller porøs asfalt som slidlag til netop denne anvendelse.

• Domspraksis · Højesteret

  Hvad der er acceptabel standard afhænger ifølge dansk domspraksis af vejens karakter. Højesteret fastslog i 1971 at en trafikant kun må forvente den belægning man "i almindelighed må være forberedt på at forefinde på en vej af den omhandlede karakter". På en cykelsti der er den primære skolevej, er den forventede bruger et skolebarn, ikke en rutineret voksen cyklist.

• Evidens · DTU

  En cost-benefit-analyse af belægningskvaliteten på Københavns cykelstinet (Argyros et al., Sustainable Cities and Society 2024) finder at bedre asfalt giver færre uforudsigelige manøvrer fra cyklisterne og dermed færre ulykker.

• Fagkonsensus · NACTO

  Den amerikanske sammenslutning af byers vejmyndigheder fastslår at små huller, længdegående revner og samlinger i belægningen er alvorlige farer for cyklister.

• Fagkonsensus · Oregon DOT

  Oregons statslige vejmyndighed har formelt udsendt en vejledning der advarer cyklister mod chip seal-strækninger pga. løst aggregat og nedsat greb. Skolevejens overflade har samme synlige karakteristik.

• Vedtaget princip · Silkeborg Kommune

  Cykelhandlingsplan 2023 sætter som mål at kommunen vil „arbejde for at få bedre stibelægning".

Virklund Sogn har 24,0 % indbyggere under 17 år, mod 20,3 % for Silkeborg Kommune samlet (Danmarks Statistik). Virklund Skole havde 468 elever 2020/21 og forventes at vokse til 649-676 elever frem mod 2037 ifølge kommunens egen elevtalsprognose. Stien er primær skolevej, og brugergruppen vokser.

Larsen et al., Injury 2025 dokumenterer at cykelrelaterede skader udgør 74,5 % af alle trafikskader for børn 0-9 år behandlet på OUH 1980-2023. Det er den mest udsatte gruppe.

Ny tidssvarende belægning og udbedring af de strukturelle skader.

Silkeborg Kommunes politiske budgetaftale for 2026 afsætter yderligere 5 mio. kr. om året til at indhente et opbygget efterslæb under budgetposten „Renovering af fortove, stier, asfalt og cykelstier”. Et nyt slidlag på skolevejen er en driftsopgave der naturligt indgår i den kategori, ikke en ansøgning om nye anlægsmidler.

Vejdirektoratets Cykelpulje 2026 giver op til 50 % statslig medfinansiering til kommunale projekter der forbedrer forhold for cyklister på skolevej. Den samlede ramme er ca. 330 mio. kr. og prioriterer eksplicit skoleveje, pendlerruter og supercykelstier.

Silkeborg Kommune har ansøgt puljen flere år i træk og modtog i 2025 tilskud til Silkeborgvej, Ryvej og Tange Sø stibro. Et nyt slidlag på skolevejen til Virklund Skole opfylder puljens kriterier.