Belægningen.

To problemer: skarpe kanter fra stenene/aggregatet, og blotlagt bindemiddel hvor aggregatet er slidt væk. Det blotlagte bindemiddel har mindre friktion — som øger sandsynligheden for fald. De skarpe sten giver dybe sår, ikke overfladiske skrammer.

Generel dårlig tilstand dokumenteret fra top til bund.

Vejlovens § 8, stk. 1 pålægger kommunen at holde sine offentlige stier i den stand som trafikkens art og størrelse kræver. Det er ikke vejledning, men lovbestemt pligt.

Vejdirektoratets håndbog Bæredygtige cykelstier for færre penge (2020) angiver asfaltbeton (AB) eller porøs asfalt (PA) som typiske slidlag på cykelstier. Overfladebehandling (OB) nævnes ikke som anbefalet eller typisk løsning for cykelstiers slidlag i nogen gennemgået vejregel.

Samme regelmiljø klassificerer eksplicit stentab fra OB som registrerbar skadetype med konsekvensen hurtigere nedbrydning af belægningsoverfladen og evt. reduceret friktion. Det er Vejdirektoratets eget skema der knytter OB-stentab til friktion = sikkerhed.

Der findes ikke et direkte forbud mod OB på cykelsti. Argumentet er derfor ikke at belægningen er ulovlig — det er at den ikke er vejregelkonform til denne anvendelse, og at fravigelse fra vejreglernes retningslinjer kan indgå i culpa-bedømmelsen ved erstatningssager.

Hvor hårdt overfladen river i huden. Et laboratoriestudie fra Deakin University / Department of Transport Victoria (2022) målte at den slags ru asfalt vi har her slider 4,5 gange mere end almindelig asfalt.

Bakkens rolle. Et stort cykelulykkesstudie (Cripton et al., BMJ Open 2015) finder at nedadgående bakker — uafhængigt af andre faktorer — gør cyklisters skader mere alvorlige. Studiet anbefaler eksplicit at begrænse hældninger på cykelstier.

Vedligeholdelsen. Et DTU-registerstudie (Myhrmann et al., Accident Analysis & Prevention 2021) baseret på tusindvis af politiregistrerede cykelulykker over flere år finder at vedligeholdelsen af cykelstien i sig selv påvirker hvor alvorlige skader bliver, når cyklister vælter.

Heling og varigt ar. Et britisk børneafdelingsstudie (Chipp et al., Burns & Trauma 2017) viser at risikoen for forhøjede ar stiger med 13,8 % for hver ekstra dag heling tager. Andelen går fra 0 % ved heling under 8 dage til 56 % ved heling over 21 dage. Grovere overflade giver dybere hudskader; dybere skader tager længere at hele; længere heling giver markant højere risiko for varigt ar.

Et registerstudie fra Odense Universitetshospital — Larsen et al., Danish Medical Journal 2020 — fulgte 13.294 børn fra 6-14 år gennem perioden 1980-2014. Da hjelmandelen steg fra 0 til 50 %, faldt andelen af hoved- og alvorlige hovedskader med 50 %.

Andelen af ansigtskvæstelser, rygskader, knoglefrakturer og skader på indre organer forblev uændret.

Hjelmen er ét lag beskyttelse mod én skadetype. Belægningen er et andet, uafhængigt lag — den afgør hvor dybt huden flænses og hvilke skadetyper hjelmen netop ikke dækker.

Virklund Sogn har 24,0 % indbyggere under 17 år, mod 20,3 % for Silkeborg Kommune samlet (Danmarks Statistik). Virklund Skole havde 468 elever 2020/21 og forventes at vokse til 649-676 elever frem mod 2036/37 ifølge kommunens egen elevtalsprognose. Stien er primær skolevej, og brugergruppen vokser.

Larsen et al., Injury 2025 dokumenterer at cykelrelaterede skader udgør 74,5 % af alle trafikskader for børn 0-9 år behandlet på OUH 1980-2023. Det er anatomisk og kognitivt den mest udsatte trafikantgruppe — for præcis den skadetype belægningen forværrer.

Silkeborg Kommunes politiske budgetaftale for 2026 afsætter 5 mio. kr. i 2026 og 5 mio. kr. årligt fremover til indhentning af efterslæb på renovering af fortove, stier og asfalt. Et nyt slidlag på skolevejen er en driftsopgave der naturligt indgår i den kategori — ikke en ansøgning om nye anlægsmidler.