Virklund Skolevej

Bommene.

Tre forskudte bomme på cykelstien. Alle med slidspor i jorden, som viser at almindelige cyklister kører udenom, mens familier med ladcykel eller anhænger ikke kan passere.

Cyklistens perspektiv mod Bom 1, den sydligste bom. To selvlukkende spærrebomme stillet forskudt så stien spærres i zigzag. Til højre løber et tydeligt slidt spor i jorden uden om hele installationen. I baggrunden Vesterlundvej og et 'vigepligt'-skilt

Bom 1 set fra cykelstien. Tydeligt slidspor til højre.

Placeringer

Strækningen har tre spærrebomme:

  1. Ved den sydlige udmunding til Vesterlundvej.
  2. Midt på nedkørslen omkring Rosenborgvangen.
  3. Ved den nordlige udmunding til Hjortespringet/Gunilskov.

Bom 1 og 2 er selvlukkende med plastkappe. Bom 3 er en drejelig type af galvaniseret stål. Alle har samme effekt for cyklisten: En smal passage som kræver en zigzag-bevægelse for at komme igennem — men passagebredden er væsentligt smallere her end ved de nyere bomme i nabokvarteret.

Bom 1 set fra cykelstien mod Vesterlundvej. To selvlukkende spærrebomme stillet forskudt, slidsporet til højre løber uden om installationen

Bom 1 — ved Vesterlundvej

Bom 2 midt på cykelstien set mod nord. Samme konstruktion som Bom 1: to selvlukkende spærrebomme med rød-hvid plastkappe

Bom 2 — midt på nedkørslen

Bom 3 ved den nordlige udmunding. Drejelig spærrebom i galvaniseret stål med rød refleksmarkering centralt. Bag bommen ses villavejen Hjortespringet

Bom 3 — ved Hjortespringet

Passagebredderne

Nettopassagen er målt ved alle tre bomme:

  • Bom 1: 133 cm.
  • Bom 2: 134 cm.
  • Bom 3: 108 cm.

Bekendtgørelsen om cyklers indretning og udstyr tillader ladcykler i en bredde på op til 125 cm. Da en ladcykel skal diagonalt igennem, er passagen i praksis ufremkommelig ved alle tre. Ved Bom 3 (108 cm) er den fysisk umulig, fordi passagen er smallere end ladcyklen.

Vejregel-bilag 1 om specialcykler dokumenterer minimumsdimensioner ved 1:1-forsøg: 2,5 m for Christiania-cykel og 3,0 m for cykel med anhænger. Alle tre bomme ligger 46-64 % under disse mål.

Målebånd udspændt mellem Bom 1's to selvlukkende spærrebomme. Værdien aflæses til 133 cm ved den smalleste passage

Bom 1 — 133 cm

Målebånd udspændt mellem Bom 2's to selvlukkende spærrebomme. Værdien aflæses til 134 cm

Bom 2 — 134 cm

Målebånd udspændt på tværs af Bom 3's drejelige spærrebom. Værdien aflæses til 108 cm

Bom 3 — 108 cm

Slidspor

Der er tydelige slidspor uden om hver bom — ofte bredere end passagen mellem bommene. Slidsporene bekræfter at spærrebommene ikke virker efter hensigten.

Som en anekdotisk sidenote kom der, under målingen ved Bom 2, en far og hans ~5-årige dreng cyklende forbi. Vi trådte til siden så de kunne passere, men faren smilede blot og sagde uopfordret:

"Tak fordi I gik til side, men vi kører altid bare udenom."
Bom 2 set frontalt. To selvlukkende spærrebomme stillet forskudt; et bart slidspor i jorden løber uden om højre bom

Bom 2 — slidspor højre om

Bom 3, den drejelige spærrebom i galvaniseret stål, ses i forskydning. Langs højre side af stien løber en jord-zone uden græs umiddelbart op ad asfaltkanten

Bom 3 — slidspor i venstre side af billedet

Ladcyklen som case

En familie med ladcykel eller cykelanhænger, der opdager at bommen ikke kan passeres, har to muligheder: Kør ud på vejen eller drop cyklen og brug bilen.

Det første sender børnene ud på de veje cykelstien var anlagt for at undgå. Det andet flytter transporten til den form som cykelstien skulle aflaste.

Hjortespringet

I Hjortespringet, anlagt omkring 2020, er passagen væsentligt bredere. Vi har målt to bomme til 200-210 cm netto — næsten dobbelt så bredt som Bom 3 på skolevejen.

Slidsporene er der dog stadig ved alle bomme vi har dokumenteret i Hjortespringet, og sætter spørgsmålstegn ved deres effekt uanset passagebredde.

Målebånd udspændt på tværs af en Hjortespringet-bom. Den anlagte passage er bred nok til at en ladcykel kan passere uden besvær. Asfalten omkring bommen er glat og jævn

~200 cm passage

En Hjortespringet-bom set fra siden. Den enkelte drejelige spærrebom står på en bred, glat asfaltsti. Villabebyggelse i baggrunden

~200 cm passage

Tydeligt bart spor i jorden uden om en Hjortespringet-bom. Den anlagte passage er bred, men cyklisterne kører alligevel udenom

Slidspor venstre om

Hjortespringet-bom set fra distanceperspektiv. To brede slidspor i græsset løber uden om bommen, et på hver side

Slidspor på begge sider

Hjortespringet-bom set i lige perspektiv mod kvarteret. Bare jordzoner langs stiens kanter viser hvor cykelhjul har kørt udenom bommen

Slidspor højre om

Sammenligningen viser også at Hjortespringet anvender moderne belægning. Asfalten er glat og jævn, hvor den på skolevejen er som beskrevet i sag 1.

Cyklistens udsyn ved Bom 1

Bom 1 står ~3,5 meter før kantstenen på Vesterlundvej. Cyklisten skal igennem zigzag-passagen samtidig med at vigepligten overholdes og biltrafikken i 50 km/t-zonen orienteres. Opmærksomheden er delt lige før udmundingen.

Bom 1 har desuden udsyns-problemet dokumenteret i sag 2 — sigthindringer.

Bom 1 set fra cykelstien.

Bom 1 set fra cykelstien

Fagligt grundlag

  • Vejregel Vejdirektoratet

    Standardløsningen er ændret fra tre til to bomme; Færdselsarealer for alle (2017) dokumenterer skiftet i sin ændringslog. Skolevejens tre bomme afspejler en norm vejreglerne har forladt, og samme håndbog stiller pladskrav til ladcykler, anhængercykler og handicapcykler som ingen af bommene opfylder.

  • Vejregel Vejdirektoratet

    Håndbog i Cykelstiinspektion klassificerer „overflødige eller uheldigt udformede bomanlæg" som et fremkommelighedsproblem der bør registreres og udbedres som drifts- eller anlægstiltag.

  • Evidens Videnscenter for Cykelfremme

    I 2024 konkluderede Vejdirektoratets eget videnscenter at el-ladcyklen „ofte er for klodset til cyklens infrastruktur og for sårbar til bilens", hvilket fører til omveje og nogle gange fravalg.

  • Præcedens Ringsted Kommune

    Cykelstrategi 2024-2030 har som centralt princip at cyklister aldrig skal tvinges af cyklen for at passere forhindringer som stibomme (s. 13), forpligter kommunen til at erstatte stibomme med andre tiltag (s. 22) og kobler problemet eksplicit til ladcykler (s. 35).

  • Præcedens Silkeborg Kommune

    Cykelhandlingsplan 2023 har for Gjessø Skole gennemført justering af cykelbomme, så ladcykler kan komme igennem. For Voel Skole er samme indsats planlagt på afventer-listen.

  • Vedtaget princip Silkeborg Kommune

    Cykelhandlingsplan 2023 fastslår at „hvis strækningen fartdæmpes, bør fartdæmperne udformes, så cyklisternes fremkommelighed er prioriteret".

Hvad vi beder om

Vi beder om to ting: at børnefamilier med ladcykel eller cykelanhænger kan komme igennem på skolevejen, og at fartdæmpningen virker efter hensigten i stedet for at blive trådt udenom. Selve udformningen er en trafikfaglig opgave. De tre bomme står forskellige steder og kan løses hver for sig:

  • Bom 2 står midt på stien uden udmunding til nogen vej. Den kan fjernes eller åbnes permanent.
  • Bom 1 og 3 står tæt på en vej. Her kan en fartdæmpende funktion give mening, men i en udformning ladcykler og anhængere kan passere, for eksempel et cykelbump eller en bredere chikane.

Vi foreslår desuden en cykelstiinspektion af strækningen, så de tre konstruktioner bliver vurderet fagligt. Silkeborg Kommune har allerede justeret cykelbomme ved Gjessø Skole, så ladcykler kan komme igennem.

Næste

De tre sager munder ud i en række konkrete udbedringer. Næste side samler dem ét sted, sammen med de budgetposter og puljer kommunen allerede har.

Tiltag, finansiering og udførelse